Rejsevaccinationer

De fleste rejsevaccinationer skal gives en måned før afrejsen for at være virksomme under rejsen. Det er derfor meget vigtigt, at du bestiller tid til rejsevaccinationer så tidligt som muligt.

Sygesikringen betaler ikke for konsultationer vedrørende rejsevaccinationer og de fleste andre vaccinationer – det skal du selv betale.

Prisen på vaccinen dækker bestilling og lagerføring af vacciner, vaccinationsvejledning, selve vaccinationen, udstedelse af vaccinationskort, journalføring af vaccinationer og rådgivning af eventuelle komplikationer, der opstår.

Sygeforsikringen “danmark” yder tilskud til rejsevacciner, men du skal betale regningen i lægehuset og selv indsende regningen til “danmark” efterfølgende.

Vær opmærksom på at der ikke ordineres forebyggende antibiotika/antibiotika til selvbehandling til at tage med på rejse. I de sjældne tilfælde, hvor det er tilrådeligt at medbringe forebyggende antibiotika/antibiotika til selvbehandling, er det en lægelig beslutning, der kræver særskilt konsultation hos en læge.

Vaccine Pris pr. stk.
Leverbetændelse A
(gives 2 gange)
500,-
Leverbetændelse A, børn
(gives 2 gange)
450,-
Leverbetændelse B
(gives 3 gange)
425,-
Leverbetændelse B, børn
(gives 3 gange)
400,-
Leverbetændelse A+B
(gives 3 gange)
650,-
Leverbetændelse A+B, børn (gives 3 gange) 500,-
Leverbetændelse A+B, børn (gives 2 gange) 625,-
Gul feber 550,-
Stivkrampe + difteri 250,-
Tyfus 450,-
Centraleuropæisk hjernebetændelse, voksne (TBE vaccine) 525,-
Centraleuropæisk hjernebetændelse, børn 525,-
Japansk hjernehinde-
betændelse (gives 3 gange)
1100,-
Rabies
(gives 3 gange)
900,-
HPV (Gardasil4) – gives 2 gange 1300,-
HPV (Gardasil9) – gives 2 gange 1500,-
Helvedsild vaccine 1600,-